
Som afslutning på årets sæson inviterer klubben til en formiddag med tennis og klubfællesskab – efterfulgt af grillpølser og lidt at drikke. 🎾🌭
Tilmelding: https://tally.so/r/MeZ01Y (tilmeldingsfrist: torsdag den 3. september)
Søndag den 6. september kl. 10.00
Gadevang Tennisklub
Program
Kl. 10.00–12.00
Vi spiller en hyggelig turnering, hvor alle bliver mixet på kryds og tværs. Der spilles korte mixdoublekampe á 15 minutter, så man kommer til at spille med og mod forskellige spillere undervejs.
Kl. 12.00–
Vi tænder op i grillen og serverer grillpølser og drikkevarer.
Turneringen opdeles i juniorer og voksne, og alle niveauer er velkomne. Vi mixer deltagerne på tværs af niveau, så alle får mulighed for at spille med forskellige klubkammerater – uanset om man er ny på banen eller har spillet i mange år.
Tilmelding: https://tally.so/r/MeZ01Y (tilmeldingsfrist: torsdag den 3. september)
Vi håber, I har lyst til at være med til en formiddag med god tennis, grin og hyggeligt samvær. Det er en god anledning til at få spillet med nogle andre fra klubben og slutte sæsonen af sammen. 🎾
Og selvom vi markerer sæsonens afslutning, er der heldigvis stadig mulighed for at booke baner og spille lidt endnu. Banerne lukkes først ned, når vejret for alvor skifter, så forhåbentlig er der masser af tennis tilbage endnu.
Vi glæder os til at se jer!